Dyrkning og formering af frilandskaktus
samt opbygning af bede hertil.


Opbygning af bede til frilandskaktus:

Bedet skal skråne mod syd, så planterne "bages" så meget som muligt. Til at hæve bedene over den omliggende have bruger jeg marksten, som jeg får hos en landmand. I bunden af bedene har jeg et 20 til 40 cm tykt lag af marksten eller murbrokker, hvis der bruges murbrokker SKAL det være 40 - 50 cm tykt, da mursten kan suge vand. Oven på disse sten lægges et 5 cm tykt lag mindre sten som skal forhindre "madjorden" i at forsvinde ned imellem de store sten. Som "madjord" bruger jeg grus, det groveste sand jeg kan få fat i i vores område, dette skovles bare op i bedet i et 15 - 25 cm tykt lag, og til slut dækkes bedet med et ca. 3 cm tykt lag granitskærver eller tilsvarende materiale. Disse skærver skal forhindre planterne i at blive sprøjtet til, med sand i regnvejr, og holder samtidigt rodhalsen tør på planterne. Herunder er der billeder, af mit South Dakota bed og mit Utah bed under opbygning.

Det er også vigtigt at der er flere store "trædesten", de holder bedet varmt om natten og skal bruges til at træde på når det eventuelt skal luges (det er sjældent, men der er ofte visne blade fra træer om efteråret, disse er i øvrigt lette at fjerne med en elektrisk løvsuger!), det er vigtigt ikke at træde i bedet da Opuntia har rødderne lige under granitskærverne.

Sådan så bedene ud i juni 1998:


Plantning af Opuntia stiklinge:

Stiklingerne skal ligge og tørre i ca. 10 dage, hvorefter "såret" har dannet callus, og kan "plantes". Det er bedst IKKE at vand i den første tid, lidt forsigtig duschen med en blomsterforstøver en gang imellem om morgenen gør dog intet, alle arterne danner herefter hurtigt rødder. (NB! Stiklinger af Cylindropuntia skal tørre ca. dobbelt tid!)

Læs også siden om formering af kaktus, Yucca, andre sukkulenter og alpine planter, hvor der er meget mere om dette emne.


Pasning:

Der gødes jævnligt, og altid tidligt om morgenen (eller i regnvejr), fra 15 maj til 15 august, med en svag opløsning af flydende gødning, jeg bruger Hornum gødning i 1/2 opløsning (der skal fordeles ca. 1 dl Hornum gødning pr. 20 kvadratmeter). Husk! At skylle efter med rent vand, så der ikke er gødningssalte på planterne når solen står op!

Når det skal luges (det er sjældent, da skærvene forhindre spiringen af de fleste ukrudtsarter) er ukrudtet let at fjerne med en stor pincet eller en "pensionist arm" (jeg ved ikke hvad sådan en "klo" hedder!), disse redskaber kan også bruges til at fjerne visne blade fra træer om efteråret (er meget lettete at fjerne med en elektrisk løvsuger!) HUSK ikke at træde i bedet da Opuntia har rødderne lige under granitskærverne, men træd i stedet på "trædestene" Efter ca. 5-7 år kan det være nødvendigt at lægge lidt flere granitskærver på bedene, da det ofte langsomt "forsvinder" ned i bedet.

Planterne bør dækkes om vinteren med glas eller andet gennemsigtigt materiale, til de mere sarte arter er det bedst at hele bedet bliver dækket.  Se her, hvordan det kan gøres:


Sygdomme i Frilands kaktus:

Der kan forekomme rustsvampeskader, især efter en fugtig varm vinter, dette kan der ikke gøres noget ved, men heldigvis er det yderst sjældent, at det spreder sig til nyvæksten, og hvis man syntes, at planten er blevet grim, kan de nye skud skæres af det følgende forår (fra maj og frem), og man starter derefter på en "frisk", svampeskaderne kan forebygges ved at beskytte planterne imod vintervæde med et aftageligt "halvtag", der beskytter bedet fra 1 oktober til 1 maj, eller ved at dække de enkelte planter, med et stykke glas stablet op på nogle mursten, HUSK! at stable sten ovenpå, så det ikke flyver væk i stormvejr!!!.

Efter vinteren skal man holde øje med, at der ikke er nogle rådnende led, da dette hurtigt kan brede sig til resten af planten, alt dårligt/sygt/rådnende skæres væk med en skarp kniv, helst i tørvejr. Der skæres tilbage til der ikke er noget "orange" at se, og selv om der kun er en lille stump tilbage efter indgrebet, er det højst sandsynligt at den vil overleve, Opuntia er meget sejlivet!!!.
Snegle kan godt være lidt hårde ved de saftige planter, disse kan bekæmpes, med gift eller ved "øl" metoden.
Ellers har jeg ikke oplevet nogle sygdomme i mine frilandskaktus og jeg har aldrig oplevet uldlus eller rodlus i mine frilandskaktus.


Gode planter til begyndere:

Nummeret er mit "katalognummer", bogstavet efter nogle af numrene viser at der er tale om flere kloner af den samme plante, det vil sige, at planterne kommer fra hvert sit frø.

Planter til ubeskyttede bede:

29.   Opuntia 'Smithwick', fra South Dakota. gule blomster med rødt svælg.
35.   Opuntia 'Budapest', mørke grønne led, grønliggule blomster.
40.   Opuntia 'Hybrid', rosarøde blomster, tykke rødbrune torne.
173. Opuntia cymochila, Larimer Co., Colorado, store mørke grønne led med hvide torne, stor gul blomst.
61A. Opuntia fragilis var. brachycantha, fra South East Colorado, små runde led med rødbrune torne . blomst?
227. Opuntia fragilis var. brooksii n.n., fra Russel Co., Kansas, små led med mange torne,
        gul blomst med røde støvtråde.
680. Opuntia fragilis ' Smørblomst ' , små led med mange lange hvide torne, gul blomst.
674  Opuntia humifusa, fra South Dakota, gul blomst med rødt svælg.
242. Opuntia tortispina, bleg gule blomster, får violetrøde frugter det følgende år.
11.  Opuntia polyacantha 'Carmin'fra South Dakota,
        7 - 10 cm runde led med mange torne, der er røde i toppen af ledet. karmin farvet blomst
117  Opuntia polyacantha, fra Weld Co., Colorado. 7 - 10 cm runde lede med hvide torne, gul blomst.

Hvis du har fået lyst til at prøve at dyrke vinterhårdføre kaktus selv, bør du besøge min salgs side, eller besøge nogle af de udenlandske forhandlere du finder på min linkside


Formering af kaktus og andre sukkulenter:
Dyrkning af knoldsukkulenter

! Ordbog ! Foto galleri (Engelsk tekst) ! Cucurbitaceae ! Asclepiadaceae ! Yucca ! Hårdføre kaktus !Home ! E-mail ! Links ! Søg ! Wanted !English ! Nyheder !

! Web shop !
 

Copyright © 1998-2006
Benny Møller Jensen
Hjørring
Danmark

www.bennyskaktus.dk