Dyrkning af Knoldsukkulenter Gerradanthus aff. lobatus
Gerrardanthus
aff. lobatus
 

 
Nyt på www.bennyskaktus.dk
Dyrkning af Knoldsukkulenter
Formering af knoldsukkulenter
Litteratur om knoldsukkulenter
Fotogalleri med knoldsukkulenter
Fotogalleri med Cucurbitaceae
Asclepiadaceae
(Stapelia og lignende)
Vinterhårdføre kaktus
Yucca.
Links.
Salgsliste 
med planter, potter og stiketiketter.
fotogalleri, hårdføre kaktus 
Engelsk tekst.
Acknowledgments
Engelsk tekst.
Mine 
Kaktus og Yucca venner og deres haver,
Engelsk tekst
Søg på www.bennyskaktus.dk
Hvem er Benny?
Engelsk tekst.
Nordisk Kaktus Selskab
Hvor kan knoldsukkulenter dyrkes?

Hvilken jord skal de dyrkes i?

Hvornår skal knoldsukkulenter omplantes?

Hvor meget vand skal de have?

Skal knoldsukkulenter gødes?

Hvilke skadedyr kan angribe knoldsukkulenter?

Hvad gør jeg ved kalkaflejringer på knolden?

Hvor kan knoldsukkulenter dyrkes?

Disse mærkelige planter med tykke rodknolde eller stammer, er ganske lette at dyrke i en solrig vindueskarm. Men de fleste vil bliver endnu flottere hvis de dyrkes i et drivhus om sommeren.

Nogle af mine "knold-agurker" i mit østvendte vindue, Juni 2003.

Hvilken jord skal de dyrkes i?

Som alle andre sukkulenter skal knoldsukkulenter dyrkes i en let porøs jordblanding. Til alle mine egne planter laver jeg en blanding bestående af følgende:

4 dele groft bakkegrus.

4 dele næringsberiget spagnum

2 dele Leca perler (2 - 4 mm) (eller småsten)

1 del Leca ærter (4 - 10 mm) (eller småsten)

Bemærk at nogle typer spagnum kan være vanskelige at vande op, når den er tørret helt ud, ved disse kan der med fordel tilsættes mere grus. Prøv dig frem til en "jord" som passer til dine forhold.

Hvornår skal knoldsukkulenter omplantes?

Som andre stueplanter har knoldsukkulenter gavn af at blive omplantet, mindst hvert andet år, eller når planten er ved eller har flække potten (eller har flækket potten, ja, det kan faktisk let forekomme!). 
--
Her er en Ademium Obesum som har afgivet en bestilling på en omplantning!

Den bedste tid for omplantning er i begyndelsen af vækstperioden eller i slutningen af hvileperioden. Ved omplantning fjernes næsten alt gammelt jord forsigtigt fra rødderne, og når planten plantes i den nye potte kan knolden hæves lidt i forhold til før omplantningen. Efter omplantningen bør der IKKE vandes før efter 2-4 dage, og da kun ganske lidt vand (uden gødning!).

Hvor meget vand skal de have?

Planterne skal vandes jævnligt fra ca. 15 marts til ca. 15 oktober, de har dog i den periode gavn af en let udtørring imellem vandingerne, hvis du er i tvivl om du skal vande, er det en god regel at vente! Herefter skal planterne have en hvileperiode, hvis planterne opbevares i et køligt rum (10-15 grader Celsius), skal de ingen vand have før næste forår. Hvis planterne derimod opbevares ved stue temperatur, bør planterne vandes ganske let ca. 1 gang om måneden i hvileperioden. I starten af vækstperioden bør vandingen kun være ganske sparsom, indtil planterne er kommet godt i gang efter hvileperioden. Husk! I tvivl ….. vent! 
Jeg dyrker mange knoldsukkulenter fra Cucurbutaceae (Agurkfamilien) og har fundet ud af at de er faktisk ganske "tørstige", og om sommeren bør jeg faktisk vande hver dag for at holde planterne i vækst, så de ikke mister blomsterknopperne! Men jeg husker fortsat : I tvivl ….. vent, det er bedre at miste en blomstring end hele planten!

Skal knoldsukkulenter gødes?

Som andre planter har knoldsukkulenter brug for næring, og kan gødes med ganske almindelig blomstergødning, men dog kun i halv styrke, ved hver vanding fra 1 april til 1 september. 

 Til alle mine planter bruger jeg "Hornum gødning" med micronæringsstoffer, som indeholde alt hvad planterne har brug for, for at kunne holde sig sunde og flotte. Jeg bruger 5 ml gødning til 2 liter vand ved hver vanding i hele vækstsæsonen.

Hvilke skadedyr kan angribe knoldsukkulenter?

Som andre stueplanter kan knoldsukkulenter angribes af forskellige skadedyr som f. eks:
Trips, hvide fluer, bladlus og, spindemider, disse angreb kan behandles med insektsæbe eller Pyrethum. HUSK! Sprøjt ikke i solskinsvejr, da dette kan skade bladene!!

Hvad gør jeg ved kalkaflejringer på knolden?
Det jeg gør når jeg omplanter min knoldsukkulenterne, er at vaske knolden grundigt i håndvarmt vand, eventuelt med en forholdvis stiv opvaskebørste. Hvis det ikke hjælper kan man forsigtigt kratte lidt i kalken med en negl. Jeg har også i enkelte tilfælde brugt lidt minuskalk (som det der bruges til at afkalke kaffemaskiner og vaskemaskiner), men i en svag opløsning og på en klud, sådan at selve rødderne ikke kommer i kontakt med kemikaliet. Efter "afkalkning" er det vigtigt at skylle med rigeligt håndvarmt vand, og herefter lægges planten til tørre i nogle dage, før plantningen i den nye potte med frist nyt "jord".

God fornøjelse med dyrkning af disse fantastiske planter


 


! Ordbog ! Foto galleri (Engelsk tekst) ! Cucurbitaceae ! Asclepiadaceae ! Yucca ! Hårdføre kaktus ! Home ! E-mail ! Links ! Søg ! Wanted ! English ! Nyheder !

! Web shop !

Copyright © 1998-2006
Benny Møller Jensen
Hjørring
Danmark

www.bennyskaktus.dk