Hvorfor dyrke bambus?
Bambus er nok den plante, som kan bruges til de mest forskellige formål.
Det mest oplagte er til prydplante i haver og parker, vores søn
Aleksander på 2½ år, elsker at gemme sig i bambusjunglen
i haven, eller bare sidde under dem og lytte til vindens ralsen med bladene,
da de fleste arter giver en behagelig rislen, som lyden af et lille vandløbs
rislen. Desuden syntes jeg, at der er fantastisk at se specielt Phyllostachys
arterne sende de nye skud op, fra at de er ca. 6 cm over jorden i begyndelsen
af juni, til de er vokset op i fuld højde går der kun 3 uger,
og yderligere 3 uger senere, altså midt i Juli er de fuldt udvokset
med sidegrene og blade, og det er altså lige meget om det er skud
som bliver 2 meter høje eller om det er 4 meter høje skud
med 1 meter lange sidegrene, tiden er den samme!!!! Ja, så kan man
tale om at se græsset gro - bambusserne overgår alt i vækst!
Bambus bruges blandt andet til:
Tandstikker.
Limtræ til gulve (Burde egentlig også kunne limes sammen
til tykkere konstruktioner, men jeg ved ikke om det er prøvet).
Køkkenredskaber.
Møbler.
Legetøj.
Forskellige typer musikinstrumenter.
Fiber til tekstiler, og selvfølgeligt til papirproduktion.
Cykler.
Stilladser.
En bambusbeklædt bærbar. Det er faktisk virksomheden Asus'
bud på en miljøvenlig bærbar computer, læs
artiklen i Politikken.
Der er sikkert mange flere muligheder, bruger du bambus til noget specielt,
så send en mail herom, gerne med nogle fotos af din bambusting.
Bambus som mad:
Og ikke mindst vigtigt er, at bambus kan bruges til mad. Alle Phyllostachys
er spiselige, men der skulle være stor forskel på smagen fra
art til art. Til danske forhold er det nok
Phyllostachys vivax,
som er den mest anvendelige, da dens skud skulle være milde i smagen
og den er hårdfør nok til det danske klima. Den mest anvendte
art til at spise er Phyllostachys pubescens.
For at få den nogen gange bitre smag væk fra bambusskuddene,
kan de med fordel koges flere gange i nyt vand,
Inden jeg fik spørgsmålet om hvilke bambus, som kunne spises vidste jeg faktisk ikke hvilke af de bambus, der er i vores have, som ville kunne spises. Så jeg læst mig igennem to tykke bøger om emnet. Det viste sig at der er ca. 100 arter som kan spises. Jeg har herunder her kun nævnt de arter, som skulle kunne klare sig i Danmark.
I den første bog " Bamboo for gardens" af Ted Jordan Meredith, står der at følgende kan spises:
Semiarundinaria fastuosa
Phyllostachys nuda
Phyllostachys dulcis
Phyllostachys iridescens
Phyllostachys praecox
Phyllostachys vivax
Phyllostachys heterocyclada f. pubescens (syn. P.
edulis, P. pubescens).
Den sidste er den mest dyrkede til mad, men desværre ikke hårdfør nok til danske forhold (dyrkes dog på Lolland). Nogle af bambusarterne kan være bitre, men bitterheden kan "koges væk", ved at koge dem i ca. 20 minutter og eventuelt ved meget bitre arter flere gange i nyt vand.
I den anden bog, "The book of Bamboo" af David Ferrelly, står der at følgende kan spises:
Phyllostachys aureosulcata
"Edible midspring shoots are free of bittterness, even uncooked."
Phyllostachys dulcis
"The early spring shoots are among the most esteemed in Central China"
Phyllostachys nigra
"Late midspring shoots are edible".
Phyllostachys nuda
"Its edible shoots are excelent, thoug a trifle bitter when raw"
Phyllostachys heterocyclada f. pubescens (syn. P. edulis,
P.
pubescens).
Den kaldes ofte Moso (Mo Chu på kinesisk).
"The quality of the early to mid spring shoots is a bit below many
other Phyllostachys species, but their large size makes Moso the central
species in the bamboo-shoot business, both in China and Japan (22 % af
alle bambus skud i Japan er MOSO). The winter shoots are excelent."
Phyllostachys viridi-glaucescens
"Early spring shoots are edible, almost without bitterness, even when
raw."
Phyllostachys viridis.
" The edible mid spring shoots are quite good, almost without bitterness,
even when raw".
Phyllostachys vivax.
"Free of bitterness"
Sasa Kurilensis
"In 1978, about 600 tons of Sasa shoots were used for food in Japan".
Om det kan svare sig at dyrke bambus i Skandinavien for mad vil jeg ikke kunne svare på, men der er arter som tilsyneladende kan spises, endda rå! Jeg tror at det er nemmere at dyrke og spise asparges som man med lidt god vilje godt kunne kalde for "danske bambusskud". Asparges skal kun vokse i 3-4 år før man kan begynde at høste mens jeg vil tro at der går mindst 7-10 år inden man kan begynde at høste bambusskuddene fra bambusserne. Af ovenstående vil jeg tro at Phyllostachys vivax vil være det bedste bud, den skulle under danske forhold kunne blive 6 meter høj og med skud på 5 cm i diameter. Danmark er på nordgrænsen til Phyllostachys vivax, men hvis den bliver plantet et solrigt sted i haven, får masser af vand om sommeren og eventuelt får jorden omkring den dækket af et tykt lag halm om vinteren, vil den kunne trives. Min plante blev flyttet til sådan et sted forrige år og trives nu meget bedre, det bliver spændende at se hvor høj den bliver i år. Egely kloster på Bornholm er godt i gang med at udvikle Bornholms Bamburet, hvor de ud over salg af bambusplanter også vil lave en produktion af bambusskud til restauranter.
Phyllostachys nigra, nuda og aureosulcata vil være gode bud på "madbambus", de vokser godt og er meget mere hårdføre. Sasa Kurilensis vokser som ukrudt, den har dog nogle meget tynde skud, men hvis der er nok tynde skud, er det jo ikke noget problem!
God fornøjelse med "madbambus"
Andet:
Det skal også nævnes, at jeg et eller andet sted har læst/hørt, at bambus er den plante, som er bedst til at optage CO2. Måske skulle der udplantes store arealer af bambus til f.eks. papirproduktion, biobrændsel, mulighederne er utallige, det handler kun om at komme i gang. Måske kan de bruges til foder til kvæg? Altstå ikke noget med at skulle tilså markerne hvert år, kun høste afgrøden med finsnitter i August eller hvornår de nu er udvokset, sprede husdyrgødning ud efter "høst", som møg (ikke ildelugtende gylle), vente et år eller måske to uden det er nødvendigt, at skulle bruge disel til at køre på markerne. Det skal selvfølgeligt afprøves på forsøgsmarker inden det vil være aktuelt, men mulighederne vil jeg mene er tilstede.
Dyreliv i bambusserne:
I vores "bambusjungle" ser vi pindsvin, frøer, tudser og forskellige
arter mus. I den periode hvor Fargesia nitida blomstrede og frøene
modnedes var der ufattelige mange skovspurve, som mæskede sig i frøene,
men da Fargesia kun blomstre hvert 100-120. år, så er
den en noget usikker fødekilde må man sige. Der har været
en solsort, som forsøgte at bygge rede i en af de store Phyllostachys
aureosulcata 'Spectabilis', men det var dumt, eftersom den blæste
ned den første gang der var hård vind og bambussen begyndte
at svaje i vinden.
Selvfølgeligt er bambus gode gemmesteder for småfuglene,
men vi har ikke observeret at der er nogen bestemte fuglearter, som tiltrækkes
hertil. End ikke i sommer hvor der var ufattelige mange grønne lus
i bøgehækkene og sitkagranerne, observerede vi ingen lus i
bambusserne, så "gemmested" for fødedyr som grønne
lus er de tilsyneladende ikke. Husk på, at jeg har under 10 års
erfaring med dyrkning af bambus, så det er muligt, at der findes
nogle insekter, som syntes godt om dem? Næsten alle bambus er spiselige
så det muligt.
! Bambusgalleri
! Hvem er
Benny? ! Ordbog ! Foto
galleri (Engelsk tekst) ! Cucurbitaceae
! Asclepiadaceae
! Yucca ! Hårdføre
kaktus !Home ! E-mail
! Links ! Søg
!Wanted ! Nyheder
! Planteliste !
Copyright © 1998-2009
Benny Møller Jensen
Hjørring
Danmark