Desværre bliver Yucca planter ikke brugt særlig ofte i de Danske haver, hvilket er en stor skam, da mange arter og sorter er ganske hårdføre i Danmark. En af de ting, som ud over deres fantastiske blomster, gør dem fortrinlige er, at Yucca er meget tørketålende og alene af denne grund, burde de blive brugt meget mere Danske haver - vand er efterhånden blevet meget kostbart!. Selv of af en sydvendt mur kan Yucca klare sig uden problemer, og det uden at det skulle være nødvendigt, at vande planterne når de er etableret. Dog har jeg observeret, at der bliver færre og væsenligt mindre blomsterstandene, hvis planterne står meget tørt sidst på vinteren og først på sommeren. En af mine tyske plantevenner har et hus i nærheden af Athen i Grækenland og i hans have bliver der kun vandet når han eller hans forældre er på ferie der 3-7 uger om året, det meste af tiden får de faktisk ikke vand, da nedbør er meget sjældent i dette område.
Den mest kendte art i Danmark er den tropiske Yucca elephantipes, som KUN kan dyrkes som stueplante her i landet. I varmere lande kan Yucca elephantipes dyrkes i haven og blive til et stort meget flot træ, med en kariktaristisk flaskeformet stamme, der ved jordoverfladen minder meget om en foden på en elefant. Tidligere var der i de Danske planteskoler næsten kun en art i sortimentet; Yucca flaccida, den bliver dog næsten altid solgt som Yucca filamentosa! Men i de seneste år har jeg set, at der er flere og flere af den rigtige Yucca filamentosa til salg i planteskoler og havecentre, alle ser ud til at være den samme form, som bliver meget flot og er blomsterrig. Enkelte gange har jeg set Yucca gloriosa og den stribede form Yucca gloriosa variegata, men det var kun i sommeren 2001, siden har jeg kun set Yucca flaccida, Yucca filamentosa og enkelte gange de brogede former (også kaldet variegate) Yucca 'Bright edge' samt Yucca 'Golden Sword.
Ud over udplantning i haven er Yucca fantastiske til at dyrke i store potter og krukker, dog bør potten eller krukken have en størrelse på mindst 15 liter eller helst endnu større, for at planterne trives og vokser sig store nok til at blomstre. I de senere år har det været muligt at købe importerede stammedannende Yucca med flotte tykke stammer, som Yucca rostrata, disse bør dyrkes i store potter eller baljer, som kan bringes ind på et beskyttet sted i den kolde og fugtige tid på året. Jeg dyrker de fleste af alle mine Yucca i store potter og baljer, disse bringes ind i det uopvarmede drivhus om vinteren, hvor de opbevares i perioden fra ca. midt i Oktober til April. Det er meget vigtigt, at når planterne igen skal ud i det fri, at de tilvendes langsomt, sådan at bladene ikke bliver solskoldet.
I sommeren 2003 og 2004 havde jeg held med at lave en hel del nye hybrider (Engelsk tekst), som jeg er begyndt at afprøve i haven, alle de afprøvede klare sig som forventet fint, og det skal blive spændende at se dem vokse op og siden blomstre. Enkelte af disse nye hybrider tilbydes nu til salg, se min planteliste , det er selvfølgeligt først til mølle princippet!
Hårdførhed:
Denne liste med hårdførhed gælder for sunde planter i god vækst (Derudover er det for mange af arterne vigtigt, at jorden er tør før de udsættes for frost!)
14 - Tåler ikke frost, holdes over 5C.
15 - Sjældent let frost, om natten ned til -2C, om dagen
over 5C.
16 - Oftere moderate frost, om natten ned til -7C, om dagen
over 5C.
17 - Ganske hårdføre, om natten ned til ca. -12C,
om dagen over 0C
18 - Er i naturen ofte snedækket, kan tåle ned til
-20C, og kan tåle temperature under frysepunktet i ganske lange perioder!
19 - Hårdfør i Danmark
19-20 Hårdfør i Danmark, hvis planten er beskyttet
imod vintervæde med et stykke glas!
Vil også klare sig
fint i potter, der kan sættes i en overdækket koldbænk
om vinteren:
20 - Hårdfør i Danmark, hvis bedet beskyttes imod
vintervæde.
20-21 Ikke helt hårdføre i Danmark, men kan dyrkes
i store potter som kan stå ude om sommeren, og opbevares i et
uopvarmet drivhus fra midt
i September til midt i April, eller kan plantes i bede inde i et uopvarmet
drivhus.
21 - Kan dyrkes i bede inde i et uopvarmet drivhus.
22 - Ikke særlig hårdføre, men kan dyrkes
i store potter som kan stå ude om sommeren, og opbevares et frostfrit
sted
om vinteren.
Linkene er til den Engelske "Benny's Yucca Page",
som er et af de mest omfattende websteder om Yucca planter!
Hårdførhed | Notater, etc. | ||
Yucca | 'Karlsruhensis' | 18, 19-20 | Superhårdfør og blomstervillig |
Yucca | aloifolia | 14, 22 | Er afprøvet i koldhus i potte, overlever men med svære skader! |
Yucca | aloifolia forma marginata | 14, 22 | Fryser tilbage hvis den dyrkes i koldhus! |
Yucca | aloifolia ' Tricolor ' | 14, 22 | Fryser tilbage hvis den dyrkes i koldhus! |
Yucca | angustissima | 17, 21 | Ikke prøvet denne art på friland, måske er den mere hårdfør! |
Yucca | angustissima ssp. avia | 17, 21 | Ikke prøvet denne art på friland, måske er den mere hårdfør! |
Yucca | angustissima ssp. kanabensis | 18, 19-20 | En plante afprøvet, klare sig fint på 10. år. |
Yucca | angustissima ssp. toftiae | 17, 21 | Ikke prøvet denne art på friland, måske er den mere hårdfør! |
Yucca | arkansana | 18, 19-20 | Jeg har kun prøvet former fra Oklahoma, og det er ikke usandsynligt at de nordlige former er mere hårdføre! |
Yucca | arkansana ssp. freemanii | 17, 20-21 | Ikke afprøvet, så det er et skøn! |
Yucca | arkansana ssp. louisianensis | 17, 20-21 | |
Yucca | baccata | 18, 20, 20-21 | Klare sig OK i et beskyttet bed, har prøvet former fra Utah, Texas og New Mexico. |
Yucca | baccata ssp. thornberi | 17, 21 | jeg har ikke prøvet denne art på friland, og måske er den mere hårdfør! |
Yucca | baccata ssp. vespertina | 17, 21 | |
Yucca | baileyi | 18, 19 | Jeg har kun prøvet de nordlige former, og det er ikke usandsynligt at de sydlige former ikke er nær så hårdføre!! |
Yucca | baileyi ssp. intermedia | 18, 20, 20-21 | |
Yucca | brevifolia | 15, 22 | Mine planter er fortsat ganske små, så hårdførheden er er skøn! |
Yucca | brevifolia ssp. herbertii | ? | |
Yucca | brevifolia ssp. jaegeriana | 17, 21 | Har klaret ned -15C to -18C i en kortere perioder, nu på 10. år i koldhuset! |
Yucca | campestris | 17, 21 | Mine planter er fortsat ganske små, så hårdførheden er er skøn! |
Yucca | carnerosana | 17, 21 | |
Yucca | constricta | 18, 20 | |
Yucca | elata | 17, 21 | jeg har ikke prøvet denne art på friland, og måske er den mere hårdfør! |
Yucca | elata ssp. utahensis | 17, 21 | |
Yucca | elata ssp. verdiensis | 17, 21 | Min plante er fortsat ganske lille, men indtil nu har den for en kort periode klaret ned -15C to -18C i et uopvarmet drivhus. |
Yucca | faxoniana | 16, 21-22 | Mine planter er fortsat ganske små, så hårdførheden er er skøn! |
Yucca | elephantipes | 14, 22 | Meget populær stueplante. |
Yucca | faxoniana x glauca | 17, 21-22 | Min plante er fortsat ganske lille, men indtil nu har den for en kort periode klaret ned -15C to -18C i et uopvarmet drivhus. (har nu planter ude i det "fri" som test!) |
Yucca | filamentosa | 18, 19 | 99,9% af alle Yucca filamentosa i Danmark er Yucca flaccida! |
Yucca | filamentosa
ssp. concava
forma albovariegata |
17, 20 | Min plante er fortsat ganske lille, men indtil nu har den for en kort periode klaret ned -15C to -18C i et uopvarmet drivhus. Denne sjældne form har hvide striber på bladene. |
Yucca | filifera | ? | Sandsynligvis ikke hårdfør, da den kommer fra Mexico! |
Yucca | flaccida | 18, 19 | Denne art er en af de mest hårdføre arter og den mest almindelige i kultur. |
Yucca | flaccida 'Bright Edge' | 17, 20 | Min plante er fortsat ganske lille, men indtil nu har den for en kort periode klaret ned -15C to -18C i et uopvarmet drivhus. Denne form har gule striber i kanten på bladene |
Yucca | flaccida ssp. smalliana | 17, 19-20 | Mine planter er fortsat ganske små, så hårdførheden er er skøn! |
Yucca | flaccida 'Golden Sword' | 17, 20 | Min plante er fortsat ganske lille, men indtil nu har den for en kort periode klaret ned -15C to -18C i et uopvarmet drivhus. Denne form har en gul midtstribe på bladene |
Yucca | glauca ssp. albertana | 18, 19 | Mine planter er fortsat ganske små, så hårdførheden er er skøn! |
Yucca | glauca ssp. glauca | 18, 19 | Den mest hårdføre Yucca! |
Yucca | glauca ssp. stricta | 18, 19 | |
Yucca | gloriosa | 17, 20-21 | Jeg har ikke prøvet den inde i det uopvarmede drivhuse, men jeg er sikker på at den vil klare sig fint det inde. jeg har kendskab til flere flotte planter i Danmark, som dyrkes op ad en sydmur. En frit udplantet plante, overlevede ikke den sidste isvinter! |
Yucca | harrimaniae | 18, 20-21 | |
Yucca | harrimaniae ssp. neomexicana | 18, 20-21 | Mine planter er fortsat ganske små, så hårdførheden er er skøn! |
Yucca | harrimaniae ssp. sterilis | ? | har aldrig fundet denne, hvis du kar en er jeg MEGET interesseret! |
Yucca | nana | 18, 20-21 | Mine planter er fortsat ganske små, så hårdførheden er er skøn! |
Yucca | pallida | 18, 21 | Kan overleve i et beskyttet bed, men i kolde vintre er der kun roden der overlever ! |
Yucca | recurvifolia | 18, 21 | Mine planter er fortsat ganske små, så hårdførheden er er skøn! |
Yucca | Yucca
'Albuquerque Mystery I'
Yucca 'Albuquerque Mystery II' |
18, 19 | |
Yucca | reverchonii x thompsoniana | 17, 21 | |
Yucca | reverchonii | 18, 20-21 | |
Yucca | rigida | 17, 21 | |
Yucca | rostrata | 17, 21 | |
Yucca | rupicola | 18, 21 | Er afprøvet i beskyttet bed, døde i den sidste isvinter (1995-95)! |
Yucca | schidigera | 17, 21 | |
Yucca | schottii | 16, 22 | Mine planter er fortsat ganske små, så hårdførheden er er skøn! |
Yucca | thompsoniana | 17, 21 | |
Yucca | torreyi | 17, 21 | |
Yucca | torreyi forma parviflora | 17, 21 | |
Yucca | treculeana | 17, 21 | |
Yucca | whipplei | 15, 22 | |
Yucca | whipplei ssp. caespitosa | 15, 22 | |
Yucca | whipplei ssp. intermedia | 15, 22 | |
Yucca | whipplei ssp. newberryi | 15, 22 | |
Yucca | whipplei ssp. percursa | 15, 22 | |
Tilbage til Benny's side om Vinterhårdføre kaktus.
! Ordbog ! Foto galleri (Engelsk tekst) ! Cucurbitaceae ! Asclepiadaceae ! Yucca ! Hårdføre kaktus !Home ! E-mail ! Links ! Søg !Wanted ! English ! Nyheder !
Copyright © 1998-2009
Benny Møller Jensen
Hjørring
Danmark